Og han gjorde det.
Klokken 03:41 om natten. Sofaen lettede. Langsomt, majestætisk. Den svævede op over Øster Anlæg og begyndte at drive mod centrum.
Folk troede det var en PR-stunt. Ét barn på cykel sagde angiveligt:
“Far, jeg tror Gud smider møbler nu!”
Og så gik det helt galt.
Sofaen landede ikke. Den drev hen over Kongens Have – og ramte et hjørne af taget på den tyske ambassade i Kristianiagade. En vagt så det, trykkede på alarmen, og pludselig blev der sat ambassadesikkerhedsprotokol i gang.
Man troede det var en politisk aktion, eller værre: en kreativ trussel.
Politiet blev tilkaldt. Sofaballonerne blev skudt ned (ja – med haglgevær fra en sikringsvagt), og Ruben blev senere fundet i Kartoffelrækkerne… siddende i en havestol, stirrende op mod himlen og mumlende:
“Den var fri. For et øjeblik.”
