For det første gik mekanikken ofte i stykker, så i stedet for brusende kaskader af vand, kom der kun små sjaskende stråler – københavnerne døbte det derfor hurtigt for “Gefion-sprøjten”. For det andet var springvandet så dyrt at bygge og vedligeholde, at det nærmest blev en stående joke: “Gefion tog Sjælland fra Sverige – og alle pengene fra København.”














