I 2004 skulle et udenlandsk (tysk) par giftes i København. Bruden var stor fan af dansk arkitektur, og de havde valgt Frederiks Kirken som bryllupssted – imponerende kuppel, marmorsøjler, og ikke mindst: den perfekte akustik til det medbragte blæseorkester.
Alt var planlagt. Musikken var klar. Gæsterne ankom i flotte kjoler og jakkesæt, og en trompetist stillede sig op foran kirkens enorme søjleindgang og blæste en høj fanfare, som gjaldede ned gennem Bredgade.
Men… noget var forkert.
😳 “Hvem er bruden…?”
Inde i kirken sad allerede et andet brudepar. Med præst. Og gæster. Også klar til bryllup – dog i stilfærdig dansk tradition uden fanfare og tyske orkestertoner.
Der gik nogle sekunder. En gæst fra det tyske selskab gik frem og sagde høfligt til præsten:
“Wir sind hier für das große deutsche Hochzeit?”
Præsten svarede helt roligt:
“Det her er det lille danske bryllup. Det store skal nok komme. Men I er 2 timer for tidligt.”
